{SPONSORERET} Saal Digital Fotobog

{SPONSORERET INDLÆG}

Jeg fik muligheden for gratis at teste en fotobog fra Saal Digital, via et opslag fra deres Facebookside, mod at skrive en anmeldelse.
Vi valgte at lave en fotobog med billeder af Møffen til en julegave, og da jeg har lavet en del fotobøger tidligere, gik jeg til opgaven med entusiasme! Siden Møffen blev født har jeg taget et billede hver gang han er fyldt en uge, og jeg tænkte at de billeder ville udgøre en fin fotobog. Jeg havde modtaget en rabatkode på 225 kr, og startede med at downloade den software der skal bruges til at designe bogen.
Her valgte jeg så den almindelige fotobog, 26 sider i A5 format, til 178,- og blev derfor en kende forbavset da prisen stod til 223,-. Det viste sig at være fordi jeg skulle fravælge højglans fotopapir, til fordel for en mat overflade hvis jeg ville spare de 45 kr. Jeg valgte at beholde højglans, da bogen var til en gave.
Så skulle jeg i gang med at designe bogen, og her må jeg indrømme at jeg stod lidt af. Det irriterede mig grænseløst at jeg ikke kunne få lov at vælge et billedlayout først, og så placere billederne i de "frames" hvor jeg synes de skulle være. I det hele taget virker programmet for mig ikke synderligt intuitivt, og uden megen selvbestemmelse over designet. Men med et enkelt billede på hver side lykkedes det mig dog at få billederne sat i den rigtige rækkefølge, og bestilt bogen for 39,- i porto.
Så var det bare at vente på at bogen kom!
Jeg var meget spændt da jeg pakkede bogen op, men blev umiddelbart en lille smule skuffet da jeg fik den ud af kuverten. Billedkvaliteten på printet er helt fin, men siderne er meget stive, som karton, og jeg havde forventet tyndere (lidt mere lækre) sider, som jeg er vant til fra andre fotobøger. Samtidig har bogen en udefinerbar "klippe-klistre" fornemmelse, måske på grund af de stive sider.
Jeg er ikke i tvivl om at fotobogen kommer til at skabe glæde hos modtageren, men nok mere på grund af de billeder der er i den, end på grund af den kvalitet den er lavet i.
Der er sikkert nogen der foretrækker de stivere sider i bogen, men næste gang jeg laver en fotobog vil jeg gå efter et mærke med en anden design-software og tyndere sider.
Dog vil jeg understrege at jeg synes kvaliteten af printet i sig selv var højt, så jeg vil ikke afvise at jeg kunne finde på at prøve at bestille en af de andre varetyper (fremkaldelse, vægbillede, kalender, plakat osv.) en anden gang.

Jeg vil også sige at jeg synes Saal Digital havde fantastisk kundeservice, da min rabatkode udløb fordi strømforsyningen i min computer brændte sammen, forlængede de koden så jeg havde mulighed for at lave bogen færdig da min nye strømforsyning kom.

Voksipose (og lignende)

Da jeg var gravid, og prøvede at finde hoved og hale i hvad man skal anskaffe sig til sådan en lille størrelse, stødte jeg på voksiposer. En slags sovepose som man snører barnet ind i, og som kan bruges i stedet for en lift. De fleste steder blev den beskrevet som fuldstændig uundværlig, men uden at jeg rigtig kunne læse mig frem til hvorfor. Til sidst endte vi med at vælge den fra, fordi jeg ikke rigtig kunne gennemskue den.
Da Møffen så var blevet født, spurgte min veninde om vi ville låne deres voksipose (som godt nok er et andet mærke end voksi), og jeg tænkte at det ville vi da gerne, så kunne det jo være jeg kunne gennemskue den. Samtidig arvede vi en masse tøj og ting fra Kemifars kusine, heriblandt en voksipose (denne fra Brio, jeg har altså ingen erfaring med dem fra Voksi).
Da Møffen var et par uger gammel prøvede jeg at pakke ham ind i en af poserne, og han forsvandt nærmest. Jeg kunne slet ikke se at det skulle være smart? Poserne fik lov at ligge i et hjørne og samle støv.
Fast forvard til 4 måneder, hvor vi anskaffede os en Trille Jogger klapvogn. I begyndelsen fik Møffen en flyverdragt på i klapvognen, og jeg overvejede om han kunne have en dyne på uden at den faldt af. Og så slog det mig, voksipose. Jeg fandt begge poser frem, konstaterede at den min veninde havde lånt mig havde to huller (til en barnevognssele), og den vi havde arvet havde huller til en trepunktssele - men klapvognen har en fempunktssele. Jeg målte op og klippede huller i både pose og dyner (i den arvede pose, ikke den lånte).
Så monterede jeg posen i klapvognen, og der har den ligget lige siden. Klapvognen kan ovenikøbet slås sammen med posen i!
Den anden pose, som jeg lånte af min veninde, bruger vi i barnevognen, hvor den er rigtig praktisk til et lille bæst som mit, der sparker dynen af :)

Min konklusion på voksiposer er at de er rigtig praktiske når babyerne bliver lidt større, især til brug i klapvogn.

"Voksipose" i Babytrold Jogger Klapvogn

Vovse

I barselsgave fik vi en "vovse" af min faster. Vovsen er en sengerand til tremmesengen, som kan købes færdig eller syes efter et mønster, begge dele kan bestilles her. Den er lavet af ByCosinus, og vi er vilde med den. 

Den blev lagt i tremmesengen da den kom hjem til os, og den gør lige tremmesengen lidt mere hyggelig (og lidt mindre, når man bare er en lille Møffe).
Nu hvor Møffen er begyndt at sove på siden, putter han sig op mod vovsen. Når han vågner om morgenen, ligger han og griner i sin tremmeseng, mens han laver "bænkpres" med vovsen (så ved jeg at han ikke vil sove mere).
Vi er meget glade for vores vovse, og min plan er at den skal med over i hans næste seng, når det engang bliver aktuelt. Jeg har også anskaffet mønstret, og planlægger at sy en vovse til min veninde der er gravid.

Stofbleer

Da jeg var gravid med Møffen, spurgte jeg folk med børn om der var noget jeg havde glemt. Noget uundværligt, som man ikke ved man har brug for, før man står og mangler det. Svaret som alle gav mig:

Stofbleer. Flere end du tror.

Min søde kollega fortalte at de kørte med et system hvor hvide stofbleer blev brugt til bleskift og kulørte til alt andet. Det koncept kunne jeg godt lide (og har senere hørt om mange, mange andre der gør ligesådan), så det besluttede vi os for at følge. Vi købte kulørte stofbleer fra Pippi, med rensdyr og vaskebjørne og hvide stofbleer fra babysam.
Da vi kørte på hospitalet havde vi ca. 25 hvide stofbleer og 20 kulørte/mønstrede. Og så kom Møffen. Møffen havde, som de fleste babyer, afføring hele tiden, og hver gang vi skiftede ble brugte vi en hvid stofble. Og så var Møffen også en gylpetrold, og jeg brugte 1-2 stofbleer ved hver amning. Der gik ikke en uge efter vi kom hjem, før Kemifar sagde vi blev nødt til at købe flere stofbleer, og jeg kunne ikke havde været mere enig. Vi endte med ca. 35 hvide stofbleer og ca. 25 kulørte/mønstrede stofbleer - så var vi ikke nødt til at vaske dem hele tiden.

Møffen gylper ikke helt så meget mere, så vi har nu generelt rene stofbleer, og det er rart :)

Og når man så vasker de der stofbleer, så har jeg et par tips. Hvis du er ligesom mig gerne vil have at stofbleerne beholder deres kvadratiske facon, så vil jeg anbefale at folde dem på midten når du hænger dem op, så de hænger dobbelt. Eller tørretumble dem, hvilket gør at de bliver dejligt bløde (det gør mine ikke når de lufttørrer).